Pontiac Tempest 1966 5.7 V8

Pontiac Tempest 1966 5.7 V8

Bilen

Pontiac Tempest fra 1966. Oprindeligt med en 6 cylindret motor, som efterfølgende blev skiftet til en 326 og til sidst en 350 fra 1970. Lavkomprimeret motor med ringe kompression og uden bakgear, da jeg overtog den. Th-350 gearkasse og bundskifte til automatgearet.

Motor

5.7 liters V8 oprindeligt med 200 nettoheste som sikkert udmønter sig i 160 ish inden man når om til baghjulene.

Motoren har forfærdelig ringe kompression . Det ser ud til at være i bunden af motoren, da topstykkerne er tætte og den puster ud af pcv’en. Der bliver lidt at lave denne vinter.

Her er kompressionstesten som gerne skulle være 135-140 over hele linjen og dette er efter en oldschool ventilhåndslibning, en vandkur og trusler om bål og brænd, hvis ikke den oppede sig lidt. Det hjalp lige lidt.

Interiør

Interiøret er lækkert og nogen har hygget sig med at få den indbydende med nyt tæppe, sæder og betræk. Jeg har monteret seler på de forreste sæder, da der kun var på de bagerste, da jeg overtog bilen.

Første testtur

Første tur i min nyerhvervede bil, blev ned til min far, så jeg kunne vise herligheden frem, samt endelig få oprejsning for alle mine tidligere dårlige dispositioner.

Det gik ikke så godt med at overbevise ham om det. Sælger havde været flink at levere bil og havde “glemt” at fortælle at den uge han havde haft den, inden jeg skulle have den, var bakgearet forsvundet. Det fandt jeg først ud af da jeg skulle bakke ud med min far i bilen.

Da jeg lidt slukøret kiggede ned i motorrummet kunne jeg også konstatere at der var sprunget i hydraulikslange til servostyringen. Det var ikke mit indtryk at min far var synderligt imponeret og min oprejsning synede bort ude i horisonten.

USA Transmission

Efter at have kørt en sæson uden bakgear, ja det viser sig faktisk ikke at være synderligt nødvendigt, bare mig parkerer med snuden op ad, eller som minimum vandret, tog jeg mig sammen til at skaffe en ny gearkasse. Jeg manglede egentlig 2, da en anden af mine biler havde smidt alle gearene.

Jeg faldt uheldigvis over USA Transmission og fik købt mine 2 gearkasser her. Ingen af dem virkede og dette selv om byggeren selv udtalte, at han var danmarks bedste gearkasserenovør, hvis det er et ord. Det står skidt til, hvis han taler sandt.

Efter en ombytter, samt en “garanti” reparation, som qua Don Vitos helt unikke forhold til garantibegrebet, skulle betales, havde jeg stadig 2 gearkasser som ikke duede.

USA Transmissions garantibegreb er helt unikt og kommer måske fra udlandet, hvor deres definition synes af differentiere sig fra den danske fortolkning.

Hvis ejeren af bilens evner ikke lever op til USA Transmissions højde standarder for amatørmekanikerens arbejde, så fortfalder garantien. Det er måske rimeligt nok, men kan føjes urimeligt fordi deres 2 leverede gearkasse, der ikke duede åbenbart ikke ligger inde for samme krav. Her synes ikke at være andre krav end at man har ramt lidt af gearkassen med spraydåse. Det er nok bare mig der urimeligt forventer at renoverede gearkasser rent faktisk fungerer…

Let topstykke renovering

I forsøg på at løfte den ringe kompression gav jeg den en vandkur, som består i at man giver den lidt vand i karburatoren, mens motoren får nogle omdrejninger. Det damprenser stempler og ventiler. Det gav ikke alverden og efter at have lavet en tør – og våd kompressionstest, besluttede jeg at det var i toppen problemerne lå.

Så topstykkerne af og håndslibe ventiler, skifte paraplyer. Paraplyerne på den her er bare nogle små o-ringe kombineret med splashshields. Det er vist svært at få til ikke at brænde lidt olie.

Efter denne aktivitet røg topstykkerne retur i og her blev brugt Nedergaard metoden til at få manifolderne på. Boltene specielt i midten kunne jeg ikke komme til at få på, så fjernede bolten i motorophænget i den ene side og løsnede det i den anden, så man kan trække den ene side på motoren op, så man kan komme bedre til.

Altid lidt at tage sig til med de gamle biler. her var det vist resterne af todo’sene, inden bilen kunne startes efter toppene havde været af.

Første tur i 24

En lille køretur på ca. 30 min hvor jeg nåede at tænke på hvor god en mekaniker jeg er siden bilen bare kører og kører. Disse tanker blev øjeblikkeligt straffet med strømudfald og vand fra en rusten frostprop, dead meat. Fik bilen hjem så jeg kunne fikse fejlene og komme på vejen igen. Frostproppen kunne jeg ikke gøre for, men strømudfaldet var som vanligt en fejl40. Jeg havde ikke klemt en samlemuffe ordentligt sammen og de 2 ledninger hang bare sammen i krympeflex. Det holdt ikke særligt godt.

Hurtig renovering

Tanken var hurtigt at smide andre toppe på som jeg havde liggende. De vidste sig desværre at være i ringere stand, end dem jeg allerede havde, så jeg besluttede at skifte frostproppene i de toppe jeg lige havde taget af.

Når jeg nu alligevel var begyndt at bruge tid på hele proceduren, så testede jeg lidt maling fra VHT til udstødningen. Så fint ud, men havde ikke lige tænkt igennem, hvordan de kommer til at se ud, når man med sorte naller, monterer dem på motoren.

Toppe

Toppene fik ventilerne slebet og fik malingen slebet af, så jeg kunne teste VHT på toppene. Mit sidste forsøg med VHT malingen var ikke særligt succesfuldt, men jeg læste efterfølgende, at med deres lak, så blev malingen slagfast, så man ikke rykker al malingen af under montering. Det viste sig at passe fint, men under opstart så rykker den mindste smule benzin malingen. Det er sikkert kun til den har hærdet, men jeg nåede da at få fjernet maling under karburatoren…

Klar til montering

Fik skaffet og monteret frostproppe i topstykkerne. Det var sværere end ventet at skaffe dem, for de kommer ikke standard med til et frostpropsæt, da det bare dækker blokken.

Det lykkedes dog at skaffe og af få dem banket i. Jeg bankede dem i uden sealer, som jeg først efterfølgende læste man burde bruge. Efter at have dryppet lidt, blev de heldigvis tætte, efter en start af motoren, eller 2. De har også fået lidt lækker Pontiac blå her, inden montering

Vupti

Toppene er i med manifolder og forbundet til udstødningen og motorophængene igen.

Det tog betyyydeligt længere end jeg havde tænkt og jeg havde lige glemt hvor meget der skal afmonteres, når man tager toppene af.

Jeg faldt over noget lidt mærkelig ledningsværk jeg har lavet med biltemarelæer. Det skal jeg vist lige have kigget på.

Ledningerne til startrelæet var rimeligt crunchy og dem skiftede jeg i samme forbindelse. Det lykkedes med at få revet en ledning over i relæet, så jeg måtte have det skildt ad og i samme ombæring monterede jeg nyt og bredere kabel til starteren. Det endte så med at dette kabel ikke kunne komme ud, hvor det gjorde da jeg skildte den ad og er endt med at jeg pakkede det i en varmestrømpe og trak det frem langs motoren og op. Skal lige have forlænget ledningerne nu hvor de kommer op anderledes og have dem forbundet, så burde bilen være køreklar igen.

Comments

No comments yet. Why don’t you start the discussion?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *