Sidder du tit og savler ned i tastaturet, mens du ønsker at du vidste hvordan en Holley karburator fungerer ? fortvivl ikke længere, her er en lille introduktion til den herlige Holley.
Der er flere forskellige Holleys og vi koncenterer os her kun om den 4 portede vakuum sekundære version, som er den mest gadevenlige. 4 portet fordi den har 4 spjæld nede i sig. De primære er de forreste og de sekundære er det 2 bagerste.
Karburatoren har 4 kredsløb: tomgang, igangsætning, cruise og fuld gas.
Først en generel introduktion og så beskrives de enkelte kredsløb.
Benzintilførsel
Benzinen kommer ind fra den forreste studs i blå og løber ind i det første kammer, som også er markeret med blåt. Kammeret kaldes et svømmehus.
Så løber den langs røret og over til det bagerste svømmehus som ligeledes er markeret med blåt.
På samme måde som i et toilet, holder hver af svømmehusene en flyder, som skal sørge for at benzinniveauet holdes i den optimale højde i karburatoren
Niveau og flyder
Sådan ser flyderen ud. Benzinen kommer ind og løfter flyderen op. Når flyderen kommer højt nok op, så trykker den på en lille nåleventil og lukker hermed fra strømmen af benzin.
Møtrik og skrue, som man kan se oven på benzinskålen kan skrues ned og dermed sænke nivauet af benzin. Skrues den op/ud, så stiger niveauet efterfølgende.
Nåleventil
Sådan ser Holleys nåleventiler ud. Flyderen trykker på bunden af ventilen og den trykkes så op og lukker med den lille sorte gummipakning.
Kommer der skidt ind over nåles, så kan den ikke lukke tæt og her kan man skrue ventilen ud og rense den.
Den lille sorte pakning bliver gammel og hård med tiden og kan herved gøre det svært for nåleventilen at lukke tæt. Der kan købes nye oringe til at fikse dette.
Check niveau
På begge svømmehuse er der skruer, der kan skrues ud, som vist på billedet.
Benzinniveauet skal ligge, så når man kigger ind i hullet, så ligger niveauet ligger under hullet. Hvis man rokker med bilen, bør der skvulpe lidt ud.
De 2 røde studser er udluftningsrør. I tilfælde af at dine nåleventiler ikke får lukket korrekt, f.eks. pga. skidt, så løber karburatoren over og du vil se et frisk pift at benzin fra disse rør.
Det vil som regel løbe ned i karburatoren og du vil have en bil, der pludseligt kører ringe, da ekstra benzin nu plasker ned i karburatoren.
Hvis niveauet er lidt for højt, kan du opleve at du kommer hjem og bilen lugter meget af benzin, når du slukker den. Hvis du kigger ned i karburatoren, efter motoren er slukket, vil du kunne se at karburatoren drypper benzin inde ved venturierne, som vi kommer til senere.
Er niveauet for lavt, vil du kunne opleve at bilen hakker ved fuld gas, fordi den simpelthen løber tør for benzin.
Tomgangssystemet
Der sidder 2 tomgangsskruer, en i hver ende af Holley’en. Når du skruer skruerne ind, lukket du af for benzinen og blandingen af luft og benzin bliver mere mager.
modsat når du skruer skruerne ud, åbner du op for mere benzinen og blandingen bliver federe.
Man som regel en vakuummåler, eller omdrejningstæller til at se om man nærmer sig optimal tomgang.
Det sted hvor motoren er mest glad vil vise sig ved højeste vakuum, eller højeste omdrejninger.
Tomgangshastighed
Den lille skråtsiddende skrue her, bruges til at justere tomgangshastigheden, hvis du vil øge tomgangen fra 700-800 fx., så skrues skruen ind og lavpraktisk er resultatet egentlig bare at den åbner speeder spjældet lidt, jo mere du skruer skruen ned.
Modsat skruer du skruen ud, så sænker du tomgangen og lukker spjældet mere.
Skruen bliver samtidigt brugt til chokeren, som bliver forklaret senere.
Tomgang og igangsætning
Her er spjældene nedefra. De nederste 2 huller i gabet på de 2 spjæld, er benzin til tomgang. Her trækkes benzin når spjældet er nærmest lukket i tomgang.
Når spjældet åbnes kan anes 2 slidser. De giver benzin til overgangen mellem tomgang og mere gas, efterhånden som åbningen af spjældet eksponerer dem for trækket fra motoren.
Sammen med tidligere nævnte mekanisme, så bevæger speederakslen også den arm, der er monteret på den røde fjeder. Så ved gas trykkes den røde fjeder sammen og trykker herved en lille slat benzin ud i toppen af karburatoren.
Den lille skrue til venstre nede under det øverste spjæld hedder en acceleratorpumpe. Den kan løsnes og skiftes til en større, eller mindre. Det er her der sprøjtes benzin ud, når man f.eks. træder på speederen første gang efter et lyskryds.
Den kan også, med små plastik klips på speederakslen, ændre hvordan benzin trykkes ud af acceleratorpumpen.
Gas
Så er vi kommet til gasspjældene, som er dem der åbnes i karburatoren, når du træder på speederen.
De forreste spjæld åbnes når der trædes på speederen og på en vakuum sekundær karburator, åbnes de bagerste spjæld, baseret på vakuum. Vakuum er en indikation på hvor meget motoren belastes. Herved åbner karburatoren kun de bagerste spjæld, så meget som motoren beder om.
De baner man kan se i spjældpladen og nogle af de viste huller, tilfører vakuum til studserne på karburatoren.
Vakuum til Holley’en
Vakuum er kort fortalt det undertryk som opbygges i indsugningsmanifolden når spjældene er delvist lukket. Her forsøger motoren at trække luft ned, men det blokeres af spjældet. Her opstår et stort undertryk.
Når spjældene åbnes og der gives gas, synker undertrykket næsten til nul. Så dit signal på karburatoren, hvis du måler med et vakuumeter vil være i omegnen af 15-20 inches of mercury, som er målestokken for undertryk. Ved fuld gas vil det være tæt på 0.
Bunden af gasspjældene, de åbne huller og slidser leder indsugningsmanifoldens vakuum op i karburatoren og kan så nåes fra de studser, der sidder på karburatoren. Studserne sidder som regel både under – og over spjældene. De studser der sidder lavest på karburatoren giver fuld manifold vakuum og de studser, der sidder højere, giver det der hedder portet vakuum.
Portet vakuum sidder over spjældene, hvilket gør at der kun er vakuum på de studser, når spjældene åbnes. På samme måde som manifold vakuummet, falder det når der gives fuld gas.
Her på siden sidder vakuumstyringen af de sekundære spjæld.
Det virker ved at når man åbner for gassen, så medfører den øgede luftstrøm igennem de primære spjæld, et stigende vakuumsignal til en membran, der findes i den viste samling midt på karburatoren. Sammen med en fjeder, bestemmer membranen, hvor meget – og hvor hurtigt de sekundære skal åbnes.
Når der trækkes i den lille messingarm midt i billedet, åbnes de sekundære spjæld, altså de 2 bagerste.
Benzin og luft
Karburatorens opgave er, at blande luft og benzin i et forhold som for tomgang er i omegnen af 14:1, altså 14 dele luft til 1 del benzin, når man er på de højdegrader, vi befinder os på i DK.
Motoren laver undertryk og herved trækkes luften ned igennem karburatoren.
På billedet vises venturierne, som 4 rør med ringe, set oppefra.
Rørene går ind i svømmehusene og den ring / venturi, der sidder for enden af røret er smallest på midten. Når luften passerer venturien gør dette at hastigheden på luften øges og når hastigheden på luften øges, så opstår der et undertryk i tilhørende svømmehus. Benzinen trykkes, eller trækkes herved ud, lidt ala en parfumeflaske der trykkes på.
På sin vej fra svømmehuset til venturien, blandes benzinen med luft. Dette gøres for at den forstøver bedre og derved kan indgå i mere komplet forbrænding i motoren.
Fra svømmehus til motor
Mellem svømmehuset og selve karburatorhuset sidder en metering blok. Dette er den blok der sørger for at dyse benzinen korrekt, lidt ala dyser i en mere moderne bil. Dyserne kan skiftes og det giver nok sig selv at en dyse med et større hul, giver mere benzin.
Sammen med dyserne, sidder i en Holley, en power valve. Denne skal hjælpe til at give mere benzin, når speederen trædes i bund.
Powervalven er fjederbelastet og vælges på baggrund af motorens vakuum i tomgang. Så hvis din motor laver 20 inches of mercury i tomgang, så hører der en powervalve til med nummeret 10. Dette betyder at når du træder speederen i bund og vakuumet falder til 10, eller derunder, så åben powervalven og der ledes mere benzin ind i karburatoren og derved motoren.
Bagsiden af medaljen
Bagsiden af metering blokken viser powervalven, samt sporene i pladen, der forbinder skålen med tomgangssystemet, dyserne og powervalven.
End of the road
Her ender benzinen så ihuset og du kan se hullet i midten, som er det vakuumkammer som powervalven sidder i og som giver vakuum fra manifolden og dermed åbner / lukker for powervalvens.
Derudover går der huller ind i huset til dyserne og til tomgangssystemet.
Chokeren
Du behøver en choker på din karburator, hovedsageligt, når du skal starte bilen i koldt vejr.
Chokeren skal lukke af for luften, så der skabes en federe blanding, da benzinen fordamper dårligere i koldt vejr, skal der mere en mere fed blanding til. Dette er kun mens bilen initielt bliver varm. Herefter skal den slåes fra, så man er tilbage til den almindelige blanding af luft og benzin.
Chokeren er den sorte runde enhed på billedet og dette er en elektrisk, hvor der sluttes 12 volt til og så drejer man chokeren for at bestemme hvor lang tid den skal bruge på at åbne.
Man kan også have en manuel choker, som bare er et kabel, som man trækker i fra kabinen. Mens kablet er trukket, er det store chokerspjæld lukket og man kan så manuelt skubbe kablet tilbage og herved åbne chokerspjældet, så blandingen igen er tilbage til normal.
Håber du kunne bruge introduktionen og nu er klar til at angribe ethvert karburatorproblem med gåpåmod.
Er der noget jeg har glemt, eller du mener er forkert, så skriv en kommentar.
