
Bilen
Herlig GMC fra 1984 med 5.7 liters V8 og overdrive gearkasse. Lavkomprimeret V8 med det sædvanlige hav a vakuumslanger og air injection pladder og i det hele taget temmelig umodificeret.
Motor
5.7 liters V8 med i 1984 med svimlende 184 heste. Umiddelbart original med Quadrajet karburator, støbejerns manifold og topstykker.
Gearkassen er en th700r4 med overdrive og lækre lave omdrejninger på motorvejen.
Et hav af slanger til vakuum, air injection og air condition. Det hele skal bare barberes, så man kan få et pænt og overskueligt motorrum.


Lækkert blåt vinyl bænksæde, som lige skal fikses lidt i stoffet, men ellers tip top.
Dørene er næsten umulige at lukke. De har fået monteret forkert gummitætning, ellers er det fejlmonteret. Det kræver tilløb og al tænkelig kraft at få smækket dørene i, så de lukker ordentligt. Det ryger på todo listen, men lidt nede, da der er større rødspætter at stege, som man siger.
Turen hjem fra Hals
Vi startede med at tanke bilen. Der er 2 tanke og plads til omkring 110 liter benzin. Mens jeg tankede, checkede min co-driver olien. Det var ren kakaomælk og nu var jeg jo så pludseligt klar over hvorfor sælger foreslog at få fragtet bilen og hvorfor hans mærkelige historie om problemer med konen, betød at han var nødt til at køre lige efter vi var kørt.
Vi forsøgte at få fat i sælger og da det mislykkedes kørte vi tilbage til ham, så vi lige kunne finde ud af hvad vi skulle gøre. Sælger var pist forsvundet og resten af dagen forsøgte jeg pr. telefon at fange ham, men han var tydeligvis forhindret i at tage vores opkald. Han kunne have ringet retur, for at høre hvorfor vi ringede, men det gjorde han ikke. Jeg formoder, at han var aldeles klar over problemet og derfor ikke havde lyst til at stå til ansvar for det.
Vi besluttede at halte til biltema i nærheden og så skifte olien, så vi kunne nå hjem. Vi nåede 2-3 km. så smed bilen kølervæske op igennem karburatoren.
Vi endte hos en dækmand, der solgte os 5 liter olie, kontant self. og som herefter venligt lånte os lidt værktøj og lidt vand til køleren.
Vi skiftede olien og tappede kølervæske af for at prøve at forstå hvad der var galt. Kølervæsken dampede og lugtede af udstødning. Jeg forstod på dette tidspunkt ikke hvad der foregik, men det er et tegn på kompression ind i kølesystemet, når man har en dårlig toppakning.
Det lykkedes os at halte hjem og de vi løbende kunne konstatere at der ikke kom vand i olie, turde vi godt køre hele vejen hjem.


Første fix
Det viste sig desværre ikke at være toppakningen, men topstykket som var blevet skævt imellem de 2 mellemste cylindre. Ved at lægge en stållineal på bunden af toppen, kunne man tydligt se, at toppen var så skæv at den ikke længere var tæt mellem de 2 midterste cylindre.
Ved træk på netværket lykkedes det at hapse en enkelt top og få den monteret.
Det er en fin opgave, for man lærer at checke om en top er flad, man lærer at slibe ventiler og justere ventiler. At rense bolte og gevind. At momentspænde og i hvilken rækkefølge boltene skal spændes, hvis pakningen skal blive tæt.
Om sommeren er det fint at arbejde udenfor hjemme på matriklen, så har naboerne også noget at more sig over. Og ja man kan faktisk sidde i motorrummet, det er fordelen ved sådan en stor amerikaner.
Det lykkedes at få skiftet toppen og så var det bare at komme til syn og få plader på.

Næste snubletråd
På en af de første ture efter syn, smed jeg nonchalant pickuppen foran en indisk takeaway.
GMC’en har en viser, der viser hvor meget der lades på batteriet. Den havde vist lidt over 12 volt et stykke tid og jeg havde bare tænkt at det var en fejl i sensoren…
Batteriet var nu totalt dødt og vi holdt temmelig meget i vejen for trafik, fodgængere og store gule busser. Det lykkedes at få en kammerat til at komme forbi med startkabler og så var vi igen på farten. Min datter var dog ikke synderligt imponeret.
Det viste sig bare at være et løst stik på generatoren og nu ladede den pludseligt 14+ volt.
Dead meat
I slutningen af første sæson som ejer af bilen, gav jeg den lidt gas og det var ligesom omdrejninger steg uden at bilen trak. Jeg nåede lige at undre mig lidt inden alle gearene røg. Jeg kunne lige akkurat halte hjem i tomgang og så var gearkassen ellers død.
Jeg manglede i forvejen en gearkasse til min Pontiac, så tænkte jeg ligeså godt kunne købe 2, når jeg nu fandt en god gearkassemand.

Jeg kom desværre i kløerne på usatransmission fra Haslev og efter ombytter gearkasse, garanti- reparation og slutteligt dummebøde for overhovedet at få min bil, hang jeg stadig på de 2 dårlige gearkasser.
Er stadig kørende på den ombytter gearkasse, som fik en garanti-reparation. Den kører ok, men glider mellem 40-50 mph., men hvad kan man også forvente bare fordi man betaler ekstra for en stærkere gearkasse og bedre converter…
Ud af 5 stjerner giver jeg USATransmission 0.
Første forsøg på den originale motor, endte katastrofalt efter en dårlig senaftensbeslutning om at skære i indsuget med et kop bor, for at få plads til en olietrykssensor. Motoren var nu fuld af aluminiums spåner og qua den i forvejen var nede på power og kompression, begyndte jeg at overveje en anden motor


“Ny” motor
Faldt over en c3 Corvette motor fra 1970 som umiddelbart var i fin stand og udelukkende var blevet skiftet til fordel for en stroker motor.
Den var heldigvis ikke med højkomprimerede toppe og derfor perfekt til lidt tryk.
Såfremt man holder sig til omkring 7 psi, så burde man fint kunne nøjes med den originale mekaniske benzinpumpe.
Montering og fintuning
Montering af den todelte manifold. Det meste er lidt specielt, så der skæres pakninger af pakningspapir fra Biltema. Efter montering af manifold og rør til og fra turboen, ryger der en karburator på, som er specielt fremstillet til draw-through turbo.


Fin tuning
Tuning er stadig in progress. Bøvlede med vakuumlækager og synes jeg havde fået proppet alt på karburatoren. Nogen havde haft en kæmpe studs bag i indsuget og det var lige forbigået vores opmærksomhed… her trak den temmeligt meget falsk luft 🙂
Alle mand ombord
Ja der måtte trækkes på guldmekanikeren, når egne evner fejlede, eller der bare manglede lidt stemning i garagen.


Karburator
Speciel karburator fra AED. En ombygget Holley double pumper, der tager vakuumsignalet til powervalven fra indsuget. Så godt som ny og self. købt på marketplace.
Selv om alle vakuumlækage umiddelbart er fundet og lukket, så ryger den fra fin blanding i tomgang 14-15:1 og help op i mager og går ud. Det kigges der på.
Køling
Jeg formoder den bliver mere varm med turboen og sikkert lidt flere omdrejninger, så har erstattet standard køleren, med noget dobbelt elblæser fra en eller anden japser sportsvogn.


Blandingsforhold
Når man tuner lidt på sin motor og specielt, hvis man sætter lidt tryk på, så er blandingsforholdet vigtigt, så derfor er der monteret en wideband sensor, som holder øje med blandingen. Der er 2 kredse på en karburator ligesom denne og så en overgang med squirters og transferslots. Hele området fra cruise til fuld gas er noget nemmere at holde øje med på denne måde.
Boost
Jeg har sjusset mig til en kompression omkring 9:1 og derfor kan der ikke køres mere en 5-7 psi. Det kan jeg holde styr på med min boost gauge. Det er egentlig bare et vakuumeter, som også kan vise lidt tryk.
Der var en tom plads i et af instrumenterne. Det har sikkert været til noget ekstra udstyr. Det har jeg inddraget til “factory” looking boost gauge.


Kompressionstest
Ser fint nok ud af lidt lavkomprimeret V8 og fint til at lægge lidt tryk på.
Motorrummet
Smukt kan man ikke rigtigt kalde det, men det er første version. Der er lavet olie til og fra turboen. Der drænes til lokationen for benzinpumpen. Der er lavet downpipe, samt crossover, som forbinder de 2 udstødninger til en, der går sammen i turboen.


Status nu
Mangler at koble elblæser til. Mangler at sætte tæding maks. bliver nok 30 grader v. 25-3000 omdrejning og så se der fra.
Bilen kan starte men går stille og roligt mere og mere mager inden den går ud. Alle vakuumleaks er fikset, men måske mangler der et sidste ?
Den lyder som en 4 cylindret Ford Mondeo, ved ikke om downpiben fra en enkelt turbo trækker så meget af den gode turbolyd ?
Første test tur stadig tilgode.

